Deutsch Disclaimer        Kolofon        Databeskyttelse        Startside
Mit freundlicher Unterstützung von MoinMoin


 
 


 Udvidet søgning
Kontakt-Center

Kontaktpersoner i Flensborg
Hvor du finder os
Kontaktformular og informationsrekvirering
Debitorservice

Direktnummer: +49 461 50 30 4-0

 

Startside  Datasikkerhed

Datasikkerhed

Datasikkerhed hos Creditreform

Som kreditoplysningsbureau indsamler vi data om virksomheders og privatpersoners økonomiske aktiviteter, kreditværdighed og betalingsevne.

Der registreres data på navn, adresse og fødselsdato, men især også oplysninger om konkrete berørte parters indkomst og formue samt evt. henvisninger til retsgyldig erklæring om manglende midler, foretagelse af tvangsauktion eller foreliggende påkravsbesked eller udlægskendelse. Disse data stammer for en stor dels vedkommende fra alment tilgængelige kilder såsom telefon- og adressebøger eller fra offentlige registre såsom handelsregistret, foreningsregistret eller skyldnerregistret. Ifølge § 915e, stk. 1 i tysk lov om civil retspleje (ZPO) kan kreditoplysningsbureauer få afskrifter af skyldnerregistret. Også vores medlemmer videregiver data om deres forretningsforbindelser i forbindelse med deres forespørgsler.

Som kreditoplysningsbureau får vi især forespørgsler fra virksomheder og firmaer, der giver kunden kredit, idet de ønsker at få konkrete økonomiske risici gransket.

Vi må også gerne registrere data om de implicerede uden deres kendskab og samtykke, dersom dette f.eks. er af betydning for bedømmelsen af kreditværdigheden.

Ifølge tysk lov om datasikkerhed er det kun tilladt at videregive dine data, hvis tredjemand (forespørgende instans), som data videregives til, på troværdig vis har godtgjort at have en berettiget interesse i at kende dem, og der ikke er grund til an antage, at den berørte part har en interesse i at forhindre indsamling, lagring eller ændring, der skal respekteres. Oplysninger må derfor kun gives til instanser, som har en berettiget interesse, f.eks. forud for indgåelse af en konkret kontrakt, og som har behov for informationerne for bedre at kunne bedømme risikoen. Ud over firmaer, der har brug for informationer om andre firmaer, er oplysninger om privatpersoner også af interesse for postordrefirmaer, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og frem for alt biludlejere samt varehuse.

Creditreform opfordrer også hyppigt virksomheder og privatpersoner til selv at fremkomme med oplysninger om egne økonomiske og formueforhold for at forebygge registrering af forkerte data. Det er absolut frivilligt at give sådanne oplysninger om egne forhold.

Når Creditreform foretager førstegangsregistrering af persondata til egne formål uden den berørte parts viden, bliver vedkommende informeret om registreringen, arten af disse data, formålet med indsamlingen, behandlingen eller brugen og identiteten af den ansvarlige instans; hvis persondata registreres i kommercielt øjemed med henblik på videregivelse uden den berørte parts viden, skal vedkommende ligeledes informeres ved førstegangsvideregivelse af data, herunder om arten af de videregivne data (§ 33, stk. 1 i tysk lov om datasikkerhed (BDSG)).

Dette sker i reglen med en formularskrivelse med overskriften "Benachrichtigung nach dem BDSG" (underretning ifølge tysk lov om datasikkerhed). Rent undtagelsesvis kan den berørte part også få telefonisk besked.

Dette kunne foranledige dig til at gøre brug af din ret til oplysning ifølge § 34 i tysk lov om datasikkerhed.

Hvis du gerne vil vide, hvilke konkrete data der er registreret om dem, bedes du henvende dig til os og kræve at få oplyst de data, der er registreret om dig, samt formålet med registreringen. Vi meddeler dig så, hvilke data der er registreret om dig som person. Du kan kun kræve at få oplyst, hvor disse data stammer fra og hvem der har modtaget dem, dersom interessen i varetagelsen af den forretningsmæssige interesse ikke har forrang.

Datasikkerhed på dette websted

Sikkerhed i omgangen med persondata er vigtig for os. Den efterfølgende forklaring redegør for, hvilke informationer Creditreform registrerer under Deres besøg på vores websted og hvordan disse informationer bruges. Skulle De ønske oplysninger om registrering og behandling af persondata hos bestemte virksomheder i Creditreform-gruppen samt om disses konkrete tilbud, bedes De henvende Dem  direkte til disse selskaber.

Registrering og behandling af persondata

Når De besøger vores websted, noterer vores webserver i systemsikkerhedsøjemed temporært domænenavn eller IP-adresse på den forespørgende computer samt adgangsdato, filforespørgsel fra klienten (filnavn og URL), HTTP-svarkode og det websted, som er udgangspunkt for Deres besøg, samt det antal bytes, der overføres ved forbindelsen. Persondata derudover såsom navn, adresse, telefonnummer eller e-mail-adresse registreres ikke, medmindre De af egen fri vilje fremkommer med disse oplysninger, f.eks. i forbindelse med online-bestilling af et produkt eller en tjenesteydelse, en rundspørge eller en forespørgsel om information. Persondata, der registreres under et besøg på vores websted, behandles udelukkende ud fra de gældende datasikkerhedsbestemmelser.

Brug og videregivelse af ovennævnte persondata

Vi skal udelukkende bruge Deres persondata til teknisk administration af webstedet og til at opfylde Deres ønsker og krav. For så vidt De stiller Deres persondata til rådighed i forbindelse med tilbud og tjenesteydelser, der tilbydes af vores regionale Creditreform-selskaber eller vores datterselskaber, videregiver vi Deres data til disse. Disse foretager så den videre databehandling i eget regi. Hvis De skulle have yderligere spørgsmål desangående, bedes De henvende Dem direkte til disse selskaber.

Registersikkerhed

Med henblik på at sikre de persondata, som vi har liggende, mod uberettiget adgang og misbrug har vi truffet omfattende tekniske og driftsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. Vores sikkerhedsprocedurer gennemgås med jævne mellemrum og justeres i takt med det teknologiske fremskridt.

 
 
  Kontakt | | Disclaimer | Datenschutz | Downloads | Sitemap    
       
  © 2011 Creditreform Flensburg Hanisch KG | Lise-Meitner-Str. 1 | D-24941 Flensburg
Tel.: +49 461 50 30 4-0 | Fax: +49 461 50 30 4-43 | E-Mail: info@flensburg.creditreform.de